Udskiftning af lejer i vaskemaskine pris

En vaskemaskine gør hverdagen lettere for de fleste. Hvis du nogensinde har været nødt til at håndvaske bare ét stykke tøj, ved du også hvor heldigt det er, at vaskemaskinen er blevet opfundet. Den sparer dig for så meget tid. Men nogle gange går vaskemaskinen i stykker. Eller begynder at lave mærkelige lyde. Hvis du pludselig oplever, at din vaskemaskine er begyndt at larme, kan det i mange tilfælde skyldes, at der er et leje, som der er blevet ødelagt. Heldigvis behøves du ikke udskifte hele vaskemaskinen. Du kan blot nøjes med at udskifte lejesættet.

Hvad koster udskiftning af lejer i vaskemaskine?

Prisen for udskiftning af lejer i vaskemaskine vil variere fra vaskemaskine til vaskemaskine. Det skyldes, at det er en besværlig, og derfor også tidskrævende, opgave på nogle vaskemaskiner. Den største udgift er derfor også VVS’erens løn. Det gør, at nogle bliver tilbøjelige til at selv at udskifte lejer på vaskemaskinen. Desværre er det ofte en kompliceret opgave. Derfor kan det typisk bedre svare sig at lade en erfaren VVS’er gøre det.

Hvad er en lejer i en vaskemaskine?

Et lejesæt vil ofte være monteret i vaskemaskinens karbund. Selv sættet består af to kuglelejer og en simmerring. Lejesættets formål er at sikre en friktionsfri centrifugering. Centrifugeringen finder sted, når vasken er ved at være slut. Når lejerne derfor bliver slidte, vil du opleve, at din vaskemaskine begynder at larme mere og mere, når den skal centrifugere. Hvis lejerne er meget slidte, vil du endda opleve en decideret bankende eller hylende metallisk lyd.

Hvornår skal jeg udskifte lejer i min vaskemaskine?

Du vil ofte kunne høre, når det er tid til at udskifte lejesættet i din vaskemaskine. Slidte lejere larmer rigtigt meget. Larmen kan selvfølgelig også skyldes andre ting, såsom bh-bøjler eller andre genstande, der har sat sig fast. Derfor bør du altid tjekke vaskemaskinen først. Hvis larmen alligevel fortsætter, er det med stor sandsynlighed tid til at udskifte lejesættet. Da lejerne hjælper med centrifugeringen, vil du opleve, at larmen bliver værst under centrifugeringen. Hvis larmen fra vaskemaskinen bliver bankende eller hylende, vil det højest sandsynligt skyldes meget nedslidte lejer.

Andre tegn på, at du skal udskifte lejer

Et andet tegn på, at dine lejer er defekte, er hvis der pludselig opstår mørke pletter på dit tøj efter vask. Det skyldes, at slidte lejer afgiver rust og olie. Det kan så sætte sig på dit tøj. I så fald er det helt klart tid til at få udskiftet dit lejesæt.