Udskiftning af radiator pris

Der kan være mange grunde til, at man vælger at få skiftet gamle radiatorer ud. Måske er de gået i stykker i en sådan grad at de ikke kan repareres, måske har man fundet en nyere model som er mere grøn end den gamle, eller måske er det simpelthen bare blevet for gamle og kan ikke de samme ting som de kunne engang. Hvad end grunden er, så er det jo ikke helt gratis at få skiftet radiatorer ud, derfor kan du i denne artikel blive en smule klogere på hvad det koster at få skiftet radiator og om du kan gøre det selv eller bør hyre en professionel. Du kan derudover læse mere om du kan spare penge på den lange bane hvis du vælger at få din radiator udskiftet.

Hvad koster det, og kan jeg gøre det selv?

Prisen på udskiftning af radiator svinger naturligvis afhængigt af hvilken radiator du skal have og hvilken størrelse der er tale om. Prisen på selve radiatoren svinger fra omkring 600 kroner og op til cirka 2700 afhængigt af størrelse og kvalitet. Udskiftning af en radiatorventil alene vil koste omkring 250 kroner.  Når du har fundet den rette radiator, skal du overveje om du kan udskifte radiatoren selv eller om du skal have en fagmand til det. Som udgangspunkt vil det være bedst at betale en fagmand for at gøre det ordenligt, hvis du ikke selv er VVS’er. Prisen for at hyre en VVS’er er omkring 1000 og 1500 kroner for at sætte en radiator op, og hvis du ikke gør det ordenligt eller laver fejl kan det blive meget dyre end det. Der er med andre ord ingen grund til ikke hyre en fagmand der kan komme og sætte din radiator op for dig.

Hvorfor skifte radiator?

Som tidligere nævnt kan der være mange grunde til at man vælger at få skiftet sine gamle radiatorer. Den typiske grund lige nu er, at ikke alle radiatorer er lige økonomiske og gode for klimaet. Derfor er der mange der skifter deres gamle radiatorer ud, for på den lange bane at spare penge på varmeregningen. Ligeledes er der folk der udskifter deres radiatorer for at blive mere klimabevidste og bruge mindre varme. Heldigvis går disse to ting ofte hånd i hånd, så du både sparer penge og bliver mere klimabevidst. Derudover får du også nogle nye radiatorer der nærmest med garanti vil passe bedre ind i dit hjem.